Zycortal

1 x 4 ml
Depotinjektionsvæske, suspension
SC

views.spcs.body.active-substance

  • Desoxycorton (Desoxycorton-pivalat) : 25 mg/ml
  • views.spcs.body.species

    Hunde.

    views.spcs.body.indications

    Til anvendelse som erstatningsbehandling for mineralokortikoidmangel hos hunde med primær hypoadrenokorticisme (Addisons sygdom).

    views.spcs.body.amounts-to-be-administered-and-administration-route

    Subkutan anvendelse.

    Inden brug rystes hætteglasset forsigtigt for at resuspendere Veterinærlægemiddel.


    Brug en passende gradueret sprøjte til at indgive den påkrævede dosismængde nøjagtigt. Det er især vigtigt, når der injiceres små mængder.


    For at sikre korrekt dosering bør legemsvægten bestemmes så nøjagtigt som muligt.


    Det anbefales at anvende passende kalibreret måleudstyr.


    Zycortal erstatter kun mineralokortikoider. Hunde med kombineret glukokortikoid- og mineralokortikoidmangel bør også få en glukokortikoid som f.eks. prednisolon under hensyntagen til den aktuelle videnskabelige viden.


    Zycortal er beregnet til langvarig administration ved intervaller og doser, der afhænger af det enkelte respons. Dosis af Zycortal og den samtidigt administrerede glukokortikoiderstatningsbehandling skal tilpasses den enkelte hund baseret på klinisk respons og normalisering af Na⁺ og K⁺serumkoncentrationer.


    Initialdosis af Zycortal:

    Initialdosis er 2,2 mg/kg kropsvægt indgivet ved subkutan injektion.


    Interim monitoreringsbesøg:

    Evaluer hunden igen og mål serum-natrium/-kalium-forholdet (Na⁺/K⁺-forholdet) ca. 10 dage efter den første dosis (som er tiden til maksimal koncentration (Tmax) af desoxycorton). Hvis hundens kliniske tegn forværres eller ikke afhjælpes, skal glukokortikoiddosen justeres og/eller andre årsager til de kliniske tegn skal undersøges.

    Anden dosis af Zycortal:

    Hunden evalueres igen ca. 25 dage efter den første dosis og Na⁺/K⁺-forholdet måles.

    • Hvis hunden er både klinisk normal og har et normalt Na+/K+-forhold (dvs. 27 til 32) på dag 25, justeres dosis baseret på Na⁺/K⁺-forholdet på dag 10 ved hjælp af retningslinierne i Tabel 1 herunder.

    • Hvis hunden er klinisk normal og har et normalt Na⁺/K⁺-forhold > 32 på dag 25, justeres dosis enten baseret på Na⁺/K⁺-forholdet på dag 10 i overensstemmelse med Tabel 1 eller dosis udskydes (se Forlængelse af doseringsintervallet).

    • Hvis hunden enten ikke er klinisk normal, eller hvis Na⁺/K⁺-forholdet er unormalt på dag 25, justeres dosis af glukokortikoid eller Zycortal (se Efterfølgende doser og langtidsbehandling).


    Tabel 1: Dag 25: Administrering af anden dosis Zycortal

    Hvis Na⁺/K⁺forholdet på dag 10 er: Administrer ikke dosis 2 på dag 10. 25 dage efter den første dosis administreres Zycortal som følger:
    ≥ 34 Nedsæt dosis til: 2,0 mg/kg kropsvægt
    32 til <34 Nedsæt dosis til: 2,1 mg/kg kropsvægt
    27 til < 32 Fortsæt med 2,2 mg/kg kropsvægt
    ≥ 24 til < 27 Øg dosis til: 2,3 mg/kg kropsvægt
    < 24 Øg dosis til: 2,4 mg/kg kropsvægt

     

    Forlængelse af doseringsintervallet:

    Hvis hunden er klinisk normal og Na⁺/K⁺-forholdet på dag 25 er > 32, er det muligt at forlænge doseringsintervallet i stedet for at justere dosis som beskrevet i Tabel 1. Evaluer elektrolytterne hver 5–9 dage, indtil Na⁺/K⁺-forholdet er < 32, og administrer dernæst 2,2 mg/kg Zycortal.


    Efterfølgende doser og langtidsbehandling

    Når den optimale dosis og doseringsinterval er bestemt, opretholdes det samme regime. Hvis hunden udvikler unormale kliniske tegn eller Na⁺- eller K⁺-serumkoncentrationer, bruges følgende retningslinier til efterfølgende doser:

    • Kliniske tegn på polyuri/polydipsi: Nedsæt først dosis af glukokortikoid. Hvis polyuri/polydipsi vedvarer, og Na⁺/K⁺-forholdet er >32, nedsættes dosis af Zycortal uden at ændre doseringsintervallet.

    • Kliniske tegn på depression, sløvhed, opkastning, diarre eller svækkelse: Øg dosis af glukokortikoid.

    • Hyperkaliæmi, hyponatriæmi eller Na⁺/K⁺-forhold < 27: Nedsæt doseringsintervallet for Zycortal med 2–3 dage eller øg dosis.

    • Hypokaliæmi, hypernatriæmi eller Na⁺/K⁺-forhold > 32: Nedsæt dosis af Zycortal.

    Inden en stressende situation kan det overvejes midlertidigt at øge dosis af glukokortikoid.

    I det kliniske studie var middel endelige dosis desoxycorton pivalat 1,9 mg/kg (interval 1,2–2,5 mg/kg), og middel endelige doseringsinterval var 38,7 ± 12,7 dage (interval 20–99 dage). Størstedelen af hundene havde et doseringsinterval på mellem 20 og 46 dage.

    views.spcs.body.adverse-reactions

    Hunde:

    Meget almindelig

    (> 1 dyr ud af 10 behandlede dyr):

    Polydipsi

    Polyuri

    Almindelig

    (1 til 10 dyr ud af 100 behandlede dyr):

    Upassende urinering

    Sløvhed, Manglende appetit, Anoreksi, Manglende aktivitet, Depression, Polyfagi, Træthed

    Alopeci

    Gispen

    Opkastning, Diarré

    Rysten

    Urinvejsinfektion

    Ikke almindelig

    (1 til 10 dyr ud af 1.000 behandlede dyr):

    Smerter på injektionsstedet

    Sjælden

    (1 til 10 dyr ud af 10.000 behandlede dyr):

    Forstyrrelser i pancreasa

    aSamtidig administration af glucokortikoider kan bidrage til disse tegn.


    Indberetning af bivirkninger er vigtigt, da det muliggør løbende sikkerhedsovervågning af et veterinærlægemiddel. Indberetningerne sendes, helst via en dyrlæge, til enten indehaveren af markedsføringstilladelsen eller til den nationale kompetente myndighed via det nationale indberetningssystem. Se indlægssedlen for de relevante kontaktoplysninger.

    views.spcs.body.dispensingrule

    B - Receptpligtigt, flere udleveringer
    Hund icon
    general.product-identification - 513126
    views.livewire.spc-packages.only-for-registered-users. views.livewire.spc-packages.login
    views.livewire.spc-packages.vnr 513126
    views.livewire.spc-packages.ean • • • • • • • • • 1267
    VIEWS.LIVEWIRE.SPC-PACKAGES.PACKAGES
    Zycortal
    Dechra
    1 x 4 ml
    513126
    livewire.consultant-contact.i-am-your-contact-person
    Consultant Name
    Consultant
    23456789
    livewire.consultant-contact.your-message-to
    VETiSearch™ ApS - C.F. Richs Vej 99D - 2000 general.contact.city-frederiksberg - general.contact.email - general.cvr: 39926679
    general.footer.disclaimer