Ketexx vet.

Hunde, katte, kvæg, heste: langsom intravenøs og intramuskulær anvendelse

Marsvin, hamstere, kælekaniner, rotter og mus: intraperitoneal anvendelse, langsom intravenøs og intramuskulær anvendelse.

Får og geder: intravenøs anvendelse.

Ketamin bør kombineres med et beroligende middel.

En dosis på 10 mg ketamin pr. kg legemsvægt svarer til 0,1 ml af veterinærlægemidlet pr. kg legemsvægt.

For at sikre korrekt dosering bør legemsvægten beregnes så nøjagtigt som muligt.

Dyrene bør være tilstrækkeligt bedøvet, før ketamin indgives.

Til intramuskulær injektion hos kvæg og heste er den maksimale volumen pr. injektionssted 20 ml.

Virkningen af ketamin kan have stor interindividuel variation, og derfor bør dosishastigheden tilpasses det enkelte dyr afhængigt af faktorer som alder, tilstand og den nødvendige anæstesidybde og -varighed.

Følgende doseringsvejledninger muliggør kombinationer med ketamin. Den ansvarlige dyrlæge bør foretage en vurdering af benefit/risk-forholdet ved samtidig brug af andre præanæstetika, anæstetika eller sedativer.

Hunde

Kombination med xylazin eller medetomidin:

Intramuskulær anvendelse:

Xylazin (1,1 mg/kg i.m.) eller medetomidin (10 til 30 µg/kg i.m.) kan anvendes sammen med ketamin (5 til 10 mg/kg, dvs. 0,5 til 1 ml/10 kg i.m.) til kortvarig anæstesi på 25 til 40 minutter. Ketamin-dosis kan justeres afhængigt af operationens ønskede varighed.

Intravenøs anvendelse:

I tilfælde af intravenøs anvendelse skal dosis reduceres til 30-50 % af den anbefalede intramuskulære dosis.

Katte

Kombination med xylazin:

Xylazin (0,5 til 1,1 mg/kg i.m.) med eller uden atropin indgives 20 minutter før ketamin (11 til 22 mg/kg i.m., dvs. 0,11 til 0,22 ml/kg i.m.).

Kombination med medetomidin:

Medetomidin (10 til 80 µg/kg i.m.) kan kombineres med ketamin (2,5 til 7,5 mg/kg i.m., dvs. 0,025 til 0,075 ml/kg i.m.). Ketamindosis bør reduceres, i takt med at dosis af medetomidin øges.

Heste

Kombination med detomidin:

Detomidin 20 µg/kg i.v., efter 5 minutter ketamin 2,2 mg/kg hurtig i.v. (2,2 ml/100 kg i.v.).

Virkningen indtræffer gradvist og tager cirka 1 minut, mens varigheden af anæstesien er cirka 10-15 minutter.

Kombination med xylazin:

Xylazin 1,1 mg/kg i.v. efterfulgt af ketamin 2,2 mg/kg i.v. (2,2 ml/100 kg i.v.).

Virkningen indtræffer gradvist og tager cirka 1 minut, mens varigheden af anæstesien er variabel og varer 10-30 minutter, men normalt mindre end 20 minutter.

Efter injektionen lægger hesten sig spontant uden yderligere hjælp. Hvis der samtidig kræves særskilt muskelafslappelse, kan muskelafslappende midler gives til det liggende dyr, indtil hesten viser de første symptomer på afslapning.

Kvæg

Kombination med xylazin:

Intravenøs anvendelse:

Voksent kvæg kan bedøves kortvarigt med xylazin (0,1 mg/kg i.v.) efterfulgt af ketamin (2 mg/kg i.v., dvs. 2 ml/100 kg i.v.). Anæstesien varer cirka 30 minutter, men kan forlænges med 15 minutter med supplerende ketamin (0,75 til 1,25 mg/kg i.v., dvs. 0,75 til 1,25 ml/100 kg i.v.).

Intramuskulær anvendelse:

Ketamin- og xylazindoser bør fordobles i tilfælde af intramuskulær anvendelse.

Får og geder

Intravenøs anvendelse:

Ketamin 0,5 til 7 mg/kg i.v., dvs. 0,05 til 0,7 ml/10 kg i.v. afhængigt af det anvendte sedativ.

Kælekaniner og gnavere

Kombination med xylazin:

Kælekaniner: xylazin (5-10 mg/kg i.m.) + ketamin (35-50 mg/kg i.m., dvs. 0,35 til 0,50 ml/kg i.m.).

Rotter: xylazin (5-10 mg/kg i.p., i.m.) + ketamin (40-80 mg/kg i.p., i.m., dvs. 0,4 til 0,8 ml/kg i.p., i.m.).

Mus: xylazin (7,5-16 mg/kg i.p.) + ketamin (90-100 mg/kg i.p., dvs. 0,9 til 1,0 ml/kg i.p.).

Marsvin: xylazin (0,1-5 mg/kg i.m.) + ketamin (30-80 mg/kg i.m., dvs. 0,3 til 0,8 ml/kg i.m.).

Hamstere: xylazin (5-10 mg/kg i.p.) + ketamin (50-200 mg/kg i.p., dvs. 0,5 til 2 ml/kg i.p.).

Dosis til vedligeholdelse af anæstesi: Om nødvendigt kan effekten forlænges ved gentagen administration af en eventuelt reduceret startdosis.

Proppen kan gennemstikkes op til 30 gange. Brugeren bør vælge den mest hensigtsmæssige størrelse hætteglas i overensstemmelse med administrationsvejen og den dyreart, der skal behandles.