Rheumocam

1 x 15 ml

Oral suspension

views.spcs.body.active-substance

Meloxicam : 1,5 mg/ml

views.spcs.body.atc-code

QM01AC06 Meloxicam

QM01AC Oxicamer

QM01A Antiinflammatorica og antirheumatica, non-steroider (NSAIDs)

QM01 Antiinflammatorica og antirheumatica

QM Muskulo-skeletale system

views.spcs.body.species

Hunde

views.spcs.body.indications

Lindring af betændelse og smerter ved såvel akutte som kroniske lidelser i bevægeapparatet hos hunde.

views.spcs.body.amounts-to-be-administered-and-administration-route

Oral anvendelse.

Omrystes grundigt før brug.

Skal indgives opblandet i foder.

Indledende behandling er en enkelt dosis på 0,2 mg meloxicam/kg legemsvægt den første dag. Behandlingen fortsættes én gang dagligt med peroral administration (24 timers interval) af en vedligeholdelsesdosis på 0,1 mg meloxicam/kg legemsvægt.

For at sikre korrekt dosering bør legemsvægt bestemmes så nøjagtigt som muligt.

Det anbefales at anvende hensigtsmæssigt kalibreret måleudstyr.

Suspensionen kan gives ved hjælp af doseringssprøjten, som medfølger i pakningen. Sprøjten passer til flasken og er forsynet med en kg-legemsvægt skala, som svarer til vedligeholdelsesdosis (dvs. 0,1 mg meloxicam/kg legemsvægt). Ved initiering af behandling gives der på den første dag en dobbelt så stor dosis som vedligeholdelsesdosis.

En klinisk reaktion ses normalt inden for 3-4 dage. Behandlingen bør afbrydes senest efter 10 dage, hvis der ikke ses klinisk bedring.

views.spcs.body.adverse-reactions

Hunde:

Meget sjælden

(< 1 dyr ud af 10.000 behandlede dyr, herunder enkeltstående indberetninger):

Appetitløshed, apati

Opkastning, diarré, fækal blødning¹, hæmoragisk diarré, hæmatemesis, ulcus i ventrikel, ulcus i

tyndtarm, ulcus i tyktarm

Forhøjede leverenzymer Nyresvigt.

¹ okkult.

Disse bivirkninger ses sædvanligvis inden for den første behandlingsuge og er i de fleste tilfælde forbigående og forsvinder ved behandlingens ophør. I meget sjældne tilfælde kan de være alvorlige eller fatale.

Hvis der forekommer bivirkninger, bør behandlingen afbrydes, og dyrlægen kontaktes.

Indberetning af bivirkninger er vigtigt, da det muliggør løbende sikkerhedsovervågning af et veterinærlægemiddel. Indberetningerne sendes, helst via en dyrlæge, til enten indehaveren af markedsføringstilladelsen eller dennes lokale repræsentant eller til den nationale kompetente myndighed via det nationale indberetningssystem. Se også indlægssedlen for de relevante kontaktoplysninger.